Fysiske aktiviteter
Træning
Med din læges vejledning kan du vende tilbage til de fleste sportsgrene og aktiviteter, du foretog dig før operationen. De eneste mulige undtagelser er kontaktsport (f.eks. boksning, brydning eller fodbold), fordi der er risiko for beskadigelse af stomien, Blandt personer, der lever med en stomi, er langdistanceløbere, vægtløftere, skiløbere, svømmere og mange andre idrætsudøvere, både amatører og professionelle. Og hvis du ikke dyrkede motion før din operation, så er det et rigtig godt tidspunkt at starte nu.
Her er et par tips til at genoptage motion og andre fysiske aktiviteter:
- Start langsomt og gå frem i dit eget tempo. Dine mavemuskler har brug for tid til at hele efter operationen. Din læge eller stomisygeplejerske kan fortælle dig, hvornår og hvordan du kan begynde at dyrke motion igen
- Vælg en aktivitet, du kan lide, og som passer ind i din kalender, mindst tre gange om ugen i mindst 30-60 minutter per gang
- Den bedste oplevelse får du, hvis du tømmer stomiposen, før du motionerer. Du skal også sørge for, at din hudplade har siddet på i mindst en time, før du bliver våd eller starter på en aktivitet, der får dig til at svede.
- De fleste stomibandager er vandtætte - selv ved svømning
- Til svømmere: dæk ventilen på dit filter med et filterdække for at forhindre, at der trænger vand ind i posen. Du kan fjerne dækkenet, når du er tør igen
- Kunne du tænke dig at slappe af i en sauna eller et varmt karbad? Det er ikke noget problem, hvis det er godkendt af din læge eller stomisygeplejerske. Hvis du taper kanten af din hudplade med vandtæt tape kan tapen hjælpe med at beskytte pladen. Husk, at tjekke tætningen regelmæssigt.
Mere i At leve med en stomi